Flere kilder har beskrevet Lindores Abbey som værende fødestedet for skotsk whisky. Det er der nok flere meninger om, men det er ubestrideligt, at det er med reference hertil, at man finder de første historiske kilder på skrift om skotsk whisky— eller som det hed dengang: Aqua Vitae. Kilden er det berømte brev fra Kong James IV, der i 1494 til Broder John Cor, en menig munk på abbediet i Lindores, skriver sin instruks om at forarbejde, altså brygge og destillere, ’Eight Bolls of Malt' til aqua vitae— livets vand.
HISTORIEN
Lindores Abbey blev bygget så langt tilbage som i 1191 af Jarlen af Huntingdon, og den første abbed (Guido) var ligeledes på god fod med en mand af ædel byrd, nemlig Jarlen af Warwick. Når jeg i indledningen skrev,…
