Der er lavet whisky gennem århundreder i Skotland. Whisky omtales første gang i Skotland i 1494. Her kan man af skatteregnskaber se, at kongen havde sendt malt til munken John Cor, som skulle destillere 1.500 flasker aqua vitae, hvilket var datidens betegnelse for alle varianter af stærk alkohol.
At munken blev bedt om at lave så mange flasker tyder på, at destillering af whisky var veletableret i Skotland på dette tidspunkt. Ingen af de oprindelige destillerier har overlevet til i dag, men flere af Skotlands nutidige destillerier fremhæver gerne deres alder.
Indtil for få år siden skændtes Glenturret og Bowmore om, hvem af de to der var landets ældste. Begge hævdede, at de blev grundlagt i 1770’erne. Men i 2007 fandt arkivarer ved Scottish Brewing Archive skattepapirer, som viste, at…
