Portvinens verden er fuld af gamle traditioner, men det betyder heldigvis ikke, at tiden står stille. Ny viden, nye metoder og nye produkter kommer til fra de innovative folk i Douro og Porto– og det, hvad enten vi taler om winemakere eller dem fra salgs- og marketingsafdelingerne.
“Vi ser en ny generation af portvinsforbrugere, som ikke er defineret af alder men af måden, de drikker portvin på. Det gælder et køligt glas tawny som aperitif, porttonic eller ruby til maden. En af årsagerne er den stigende turisme i Porto og Douro,” siger Harry Symington fra femte generation af familien bag brands som Graham´s, Dow´s, Warre´s og Cockburns.
Carlos Alves, som er masterblender for Sogevinus, der bl.a. ejer Cálem, Kopke, Burmester og Barros, ser udviklingen gå på to ben:
“Selv om…
