Så snart du kører af motorvejen, begynder landskabet at åbne sig med rullende bakker, skove og vinmarker. Man passerer igennem den ene lille landsby efter den anden, og det er svært ikke at blive hensat til et eventyr af Dumas. Det er dog ikke alt i det sydvestlige Frankrig, som er eventyrligt, og som I vil erfare på de kommende sider står vinbønderne over for nogle udfordrende valg, såvel i vinmarken som på hjemmefronten.
På trods af sit naboskab til verdens måske mest kendte vindistrikt Bordeaux er det de færreste, der kender områder som Saussignac, Rosette, Pecharmant og Montravel; og med rette, da vinen sjældent til aldrig ses på vinkortet på de danske restauranter og ej heller i de danske vinbutikker. Årsagen er, at ingen efterspørger vinene, og så er…
