Forestil dig hele bæltet på Côte d’Or, hvor grand cruerne ligger som den lange mørbrad mellem filetstykkerne med premier crus under sig og ovenover enkelte steder premier crus, men de fleste steder blot villageniveau eller knoklede klippestykker og tæt kratskov. Forestil dig nu hele det bælte trukket op nogle meter– forestil dig, at vinplanternes mørbradbælte rykker op ad skråningen. Pointen er, at de højt liggende marker, sidedalene, tag bare Pernand-Vergelesses og Auxey-Duresses og Saint-Romain, côtens nordøst- og nordvendte vinmarker i Vosne, Pernand, Meursault, Beaune og Savigny begynder at rykke frem i geledderne. Det handler om klimaforandringer, blandt andet.
Aligoté Doré 2020, Bourgogne
Fra egne gamle aligoté-selektioner og den kommer til at placere sig i toppen af Bourgognes trendy aligoté-hierarki allerede, deroppe, hvor Domaine de Villaine, Coche-Dury, Charles Lachaux og Michel…
