Clos de Vougeot finder vi i den nordlige del af Côte de Nuits. Selve marken er med sine 50,6 hektarer den største af Grand Cru vinmarkerne. Det er en fascinerende mark grundet de historiske vingesus— men også frustrerende på grund af, at marken nu er splittet op blandt mere end 80 forskellige ejere, som enten selv producerer deres bud på en Clos de Vougeot eller sælger druerne videre til négocianterne. Det betyder, at kvaliteten af vinene ofte er meget forskellig. Derudover er det ikke uden betydning, hvor på marken man ejer sine vinstokke. Clos de Vougeot er blandt andet den eneste af Grand Cru’erne (bortset fra et lille stykke af Mazoyères-Chambertin), der strækker sig helt ned til hovedvejen D974, og de fleste er enige om, at hvis det ikke havde…
