Lone Broch Lauritsen, 61 år, fagkonsulent i Skattestyrelsen, Egtved: ”Det er meget sjældent, jeg har madpakke med, da vi har en supergod kantine på mit arbejde, hvor udvalget og sammensætningen af salater ikke kan gøres bedre. Hvis jeg en sjælden gang alligevel har madpakke med, er det oftest en rest mad fra aftenen før.”
Amalie Barnkob Blæsbjerg, 27 år, bioanalytiker, Odense: ”Min madpakke består (desværre) oftest blot af rugbrødsmadder og et stykke frugt eller grønt. Jeg arbejder på et sygehus, hvor jeg sommetider bliver afbrudt i min frokostpause, og derfor dur det ikke med varme retter. Jeg ønsker mig faktisk nye idéer til gode, nemme og lækre madpakker!”
Birgitte Lyman Rasmussen, 26 år, læser statskundskab, Odense: ”Det er meget forskelligt, hvad min madpakke består af. De bedste madpakker er, når…
