1. Hvad kan A-vitamin?
– Hudpleje med A-vitamin er som en multivitaminpille for alle hudtyper, siger kosmetolog og stifter af klinikken Dare To Care i København, Line Friis, og uddyber: – Vitaminet er en af de mest veldokumenterede hudplejeingredienser, og den kan normalisere hudtilstande som eksem, psoriasis, akne og pigmentering. A-vitamin får talgproduktionen i balance, elastin og kollagen styrkes, og pigmentforandringer mindskes. A-vitamin findes naturligt i huden på celleniveau, men fordi det bliver nedbrudt af solen, og dermed mindskes naturligt i huden med alderen, giver det mening at tilføre det i hudpleje.
2. Hvordan virker det?
Den nemme forklaring er, ifølge Line Friis, at A-vitamin får styr på hudens overflade ved at styrke hudens immunforsvar, fugtbalance og få styr på eventuel betændelse, og når det er på plads, kommer alt…