SEJE CAMILLA
Yderst til højre står vores dygtige praktikant, Camilla Korntved, der endnu ikke er helt færdig med sin journalistuddannelse, men alligevel lige fik lært 5. klasse på Hindholm Privatskole i Fuglebjerg, hvordan man laver et blad. Inden skolerne Coronalukkede, brugte Camilla en uges ferie på at undervise eleverne, så de endte med selv at producere magasinet ”Hindholmeren”.
SEJE SIDER
Og så sejt så det ud på tavlen, da Camilla og den 5.-klasse, som Camillas mor underviser til daglig, havde gang i magasinproduktionen. Eleverne fandt og skrev selv alle historierne, og da magasinet lå fikst og færdigt fredag, fyldte det 16 sider og blev trykt i 160 eksemplarer. Sikke en sej klasse! Bagefter betroede to af eleverne i øvrigt Camilla, at de gerne vil være journalister, når de bliver store!…