Det er ikke en særlig køn historie, jeg kan fortælle, og det er bestemt ikke noget, jeg er stolt af.
Sådan starter Zuzan Linnet Degani, da hun går i gang med at fortælle, hvad der skete, da hun besluttede sig for at opsøge en klassekammerat, hun ikke havde behandlet godt i sin skoletid. Når hun træder frem, er årsagen, at hun gerne vil inspirere andre til at gøre noget ved det, der nager dem.
Zuzan er 45 år, coach, mentor og foredragsholder. Og så er hun desuden gift og mor til tre børn. I takt med at hendes børn vokser op og kommer i skolealderen, tænker hun over, hvad der skal til, for at børn trives, og hvilke konsekvenser det kan have for dem senere i livet, hvis de bliver…
