Marie, Marie, kalder præstefruen fra stuen.
– Ja, ja, jeg skal nok komme nu, svarer Marie og retter på forklædet. – Fru pastoren kaldte?, siger Marie, da hun står i døråbningen til den fine stue, som kun bliver taget i brug ved særlige anledninger, som f.eks. i tiden op til jul og i selve højtiden.
– Marie, der skal mere brænde i kakkelovnen. Her er ved at blive lidt køligt. Vil De sørge for, at en af karlene kommer og fyrer op? Og fortæl mig så lige: Hvordan går det med julebagningen? Jeg synes, jeg kan dufte vaniljekransene helt herinde.
– Maren og jeg har jo meget travlt i køkkenet, men vi skal nok nå det, siger Marie. Hun nejer, vender sig og går.
På vej tilbage til køkkenet mumler…