I længere tid har Roland Møller, 49, været en nær ven af Hollywood-legenden Woody Harrelson, 60, og nu kan han føje Colin Farrell, 45, til listen over absolutte stjerner, som han har et godt forhold til.
For da Roland og Colin indspillede serien “The North Water”, opdagede de, at de begge døjer med søvnløshed, fordi de hver nat travede rundt på dækket på det skib, de boede på under optagelserne.
– Jeg har ikke haft en ordentlig nattesøvn siden 1997, hvor jeg sad isoleret i Odense Arrest, så jeg er tit oppe for at gå rastløst rundt om natten, og der mødte jeg Colin ude på dækket, når alle de andre sov. Og han har selv lidt af søvnløshed, fra han var seks år gammel. Så vi stod ude på…