Weekenden stod i kærlighedens tegn for pizza-kokken Gorm Wisweh, 37, og hustruen Charlotte Kjeldbjerg Kristensen, 34.
Her sagde parret, der i december sidste år blev gift på Københavns Rådhus, nemlig ja til hinanden igen med en bryllupsfest på Bornholm.
– Det var en fantastisk, magisk dag med alt det, der skulle være – de bedste venner, mad, følelser, grin og det hele, jubler Gorm efter en weekend, der bød på to dages fejring med middag fredag og bryllupsfest lørdag.
– Da Charlotte kom ind til ceremonien, var vi begge to helt opløste. Det var meget, meget fint, lyder det fra Gorm, hvis onkel stod for ceremonien på Nordlandet i Allinge.
– Han sagde nogle pæne ord, og så lavede han en smagning af løg, fordi jeg altid har kaldt Charlotte…
