Solen skinnede fra en skyfri himmel, da prinsesse Alexandra af Berleburg, 48, lørdag blev gift med greven af Egeskov, Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, 54.
Parret havde holdt brylluppet hemmeligt, så det var kun den nærmeste familie og venner, som var inviterede, skriver fyens.dk.
I alt 33 gæster tog plads i den idylliske Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, inden brudeparret dukkede op. Blandt dem var naturligvis brudens mor, prinsesse Benedikte, 75, storebror prins Gustav, 50, og lillesøster, prinsesse Nathalie, 44.
Efter vielsen satte parret og gæsterne kurs mod Egeskov Slot, hvor der blev holdt stor bryllupsfest i Riddersalen.
Så hinanden i nyt lys
Prinsesse Alexandra og Michael blev kærester for to år siden, efter at de begge var blevet skilt.
De har kendt hinanden hele livet, fordi prinsesse Benedikte er gudmor til greven,…