Tilværelsen er netop blevet en tand mere sukkersød for Malene Qvist, 36, og hendes kæreste, badmintonspilleren Christian Lind Thomsen, 34.
Parret er nemlig blevet forældre til en dreng.
– Velkommen til verden VICTOR 13.04.19, skriver den tidligere Sukkerchok-sangerinde på Instagram, hvor hun også viser den lille fyr frem.
Det var i december, at den kønne sangfugl afslørede, hun skulle være mor for første gang.
– Der er nogen derinde, skrev skønheden blandt andet til et billede, hvor hun viste sin gravide mave frem. Her afslørede hun samtidig, at det var en aprilbaby, som hun og kæresten ventede.
Malene Qvist, der i dag er makeupartist, har i flere år dannet par med Christian Lind Thomsen, som hun flyttede sammen med i sensommeren 2017.…
