Elliot var ikke rigtig sig selv længere Han var i starten af trediverne, havde det godt med sin kone og sine børn, og det gik godt med karrieren. Elliot døjede bare med voldsom hovedpine og koncentrationsbesvær og gik til lægen. Det viste sig, at problemet var en hjernetumor på størrelse med en appelsin. Den var gudskelov godartet, og operationen gik som forventet godt, bortset fra, at man var nødt til at fjerne en del væv i forreste del af hjernen, frontallappen, som var blevet ødelagt.
Da Elliot, som i virkeligheden slet ikke hedder Elliot, men noget andet, og gerne vil være anonym, mødte hjerneforskeren Antonio Damasio, var han på mange måder stadig sit gamle jeg. Han var venlig og charmerende, holdt sig orienteret om, hvad der skete i verden, havde…
