Italiensk design er sanselighed, overdådighed, sydlandsk elegance. Dansk design er enkelhed, underspillethed og nordisk kølighed. Nu mødes de to hos D Studio på Holmen i København. D Studio er både butik, showroom og fællesområder, som indbyder til læring, udveksling og fordybelse, uanset om kunden er en privatperson, som er på udkig efter en særlig lampe eller et unikt møbel, eller om det er butikker eller hoteller, der har brug for inspiration og vejledning til at skabe rum med karakter. Blandt de brands, som er repræsenteret hos D Studios 1.760 kvadratmeter, er bl.a. Arclinea, som laver skræddersyede køkkener af højeste italienske kvalitet, B&B Italia, som er kendt for sine sensuelle møbler med runde former, og de to lys-giganter, italienske Flos og danske Louis Poulsen. D Studio har til huse i en…
