Da vi flyttede ind i vores forrige hjem, havde jeg et mantra om, at alt skulle være helt lyst. Både vægge, paneler, døre, vinduer og også køkkenlågerne var S 0500-N – altså tæt på kridhvide. Dengang tænkte jeg, at rammerne skulle være et klassisk kanvas, som aldrig gik af mode.
Godt nok var min bolig lys, men ikke specielt imødekommende. Møblerne stod som hårde kontraster, og hjemmets fine detaljer gled ud i hinanden. I vores nye hjem har jeg derfor valgt, at alle vægge skal have forskellige farver. Ikke noget vildt pang, men sarte nuancer og jordfarver, der tilføjer en snert af hygge og varme. Mere skal der ofte ikke til.
Enkelte farveklatter hist og pist kan være lige netop dét, der giver en følelse af hjemlighed. Se bare boligen…
