TORSK MED MANDARIN, JULESALAT, SYLTEDE SOLSIKKEKERNER OG LØVSTIKKE
Aromatisk hvidvin
Mandarin og løvstikke er begge karakterfulde smage. Især løvstikke kan udfordre vinvalget, men en hvidvin med markeret aromatik, der matcher det urtede præg i løvstikken og har mandarinnoter, er et godt valg. 2018 Cliff Lede Sauvignon Blanc, Napa Valley, USA 229 kr. (FineWines).
ANDEBRYST MED SELLERIREMOULADE, BRØNDKARSE OG GRILLET SURDEJSBRØD
Fyldig rosé
Det klassiske vinvalg til andebryst er en kraftig rødvin, men i denne ret, hvor brystet er rimmet, vil en hvid- eller rosévin være et fint valg. Vælger du en rosé, så gå gerne med én med ekstra fylde. 2019 Clairet Rosé, Château de Haux, Premières Côtes de Bordeaux, Frankrig 115 kr. (Haux).
BAGT SPAGHETTIGRAESKAR MED LUN KLEMENTINDRESSING
Rund og dyb Riesling
Bagt græskar smager sødmefuldt, og derfor er…
