Traditionelt japansk træarbejde, facetterede glasbygninger, der ligner diamanter, og et hus, der ser ud, som om det er lavet af stablede vaskemaskiner. Hvis du spørger Thomas Lykke og Anne-Marie Buemann, er den eksperimenterende arkitektur noget af det helt specielle ved Tokyo, som de kalder for verdens grimmeste, smukkeste by.
- Kvadratmeterne er få og dyre, og der bygges i høj grad bygninger, som ikke er beregnet til at holde i mange år. Derfor tør mange arkitekter måske også eksperimentere lidt mere med udformning og byggestil. Blandt de kendte arkitekter kan nævnes Kengo Kuma, Tadao Ando og Sanaa, som alle har bidraget med arkitektur i Tokyo, siger Thomas Lykke og Anne-Marie Buemann.
Byens 23 bydele byder på vidt forskellige udtryk, fra de traditionelle sumostalde i Ryogoku, hvor sumobryderne lever og træner…