30. NOVEMBER-2. DECEMBER
DE BEDSTE RÅVARER
På Esrum Kloster kan du gå ombord i et hav af delikatesser og produkter, der er hentet hjem fra Frankrig og flere europæiske klostre. Prøv fx den berømte trappist-øl, brygget på et af trappistklostrene i Belgien, eller måske råmælksost, kager og marcipan, der alt sammen er produceret af munkene selv. Du finder også lokale råvarer fra det nordsjællandske spisekammer og kvalitetsjulegaver som uld, lammeskind, keramik og godt grej til køkkenet. Esrum Kloster & Møllegård, Klostergade 11-12, Esrum, Græsted. esrum.dk
10.-11.,17-18. OG 24.-25. NOVEMBER
I HISTORISKE RAMMER
Tag hele familien under armen, og kom i julestemning på et af Fyns største julemarkeder, Egeskov Slot, hvor du kan finde alt, hvad et ægte julehjerte begærer. Du kan opleve slottet pyntet op både inden-og udendørs, og iblandt…