IAfrika er især én evne essentiel, når det kommer til madlavning, og det er evnen til at vurdere kvaliteten og friskheden af råvarer. Kvinderne på indkøb på markedet mærker, dufter og smager sig frem, og det er en evne, de har opøvet siden barndommen. De køber ikke noget uden at have smagt en lille bid eller duftet grundigt til frugter, grøntsager eller andet. De vender fiskene, tjekker fjerkræet og lugter til kødet. Linserne, bønnerne og kikærterne bliver alle studeret nøje for at se, om kvaliteten er, som de ønsker.
Afrika er et kontinent, hvor retterne stadigvæk laves fra bunden. Her spiser man hjemmelavede, dybstegte kager, og her køber man kød, løg, urter, grønt og bønner – suppleret med grønt fra ens egen lille køkken- eller urtehave. Det hele bliver ofte…
