De er helt særlige og ikke til at tage fejl af med deres letgenkendelige, boblede form, sommerens søde hindbær. De er lækre at spise direkte fra hindbærbusken, men det er værd at gemme nogle af dem til brug i køkkenet, for deres syrlighed er en fantastisk smagsgiver i kager, desserter, som marmelade og som drys på morgenmadsprodukter som yoghurt.
Mange vil nok sige, at hindbærret er et bær, som navnet mere end antyder, men faktisk er hindbær en såkaldt ”falsk frugt”. Det betyder, at en del af frugtkødet ikke stammer fra selve frugtknuden, men fra det tilstødende væv, der f.eks. sidder på en opsvulmet blomsterbund. Andre eksempler på ”falske frugter” er jordbær, ananas og æbler.
Den danske hindbærsæson er forholdsvis lang, i hvert fald hvis du planter lidt blandede sorter…
