Kafé Kammas ligger gemt i Løgismose Skov i den sydfynske by Haarby. Kamma Kronborg Heick og hendes mand, Jakob, åbnede i 2022 stedet som en naturturisme-café, men har sidenhen etableret sig som permanent café og kursussted. Her er sundhed, nydelse og naturen omdrejningspunkt for alverdens aktiviteter. På programmet finder du koncerter, kulturarrangementer og smagninger, kostvejledningsforløb, der forkaster restriktive kalorietabeller, og yoga-retreats. I februar smelter Kafé Kammas og YogaMoves sammen, så både krop, mave og sind bliver forkælet. Yogainstruktør Carina sørger for hatha- og vinyasa-yoga, der giver dig muligheden for at styrke kroppen og finde sindsro. For at du kan opbygge superkræfter, serverer Kamma vegetarisk, antiinflammatorisk mad. Kamma er uddannet kostvejleder, så efter en tur på yogamåtten bliver du uddannet i det antiinflammatoriske madunivers og kan tage de sunde vaner med…