Valmuer findes i alverdens farver og er så lette at dyrke, at du nærmest skal passe på ikke at få for mange af dem. Arterne er stauder, enårige eller toårige, og blomsterne kan være både enkle, dobbelte og fyldte, med buede, takkede eller flossede kanter. Fælles for alle blomsterne er, at de danner en dekorativ frøkapsel fyldt med tusindvis af frø.
Valmuer holder ikke mange dage i buketter, men hvis du klipper dem, lige før de skal pynte i vasen, holder de et døgns tid. Brug også de grønne frøkapsler i buketter, for de er dekorative og holder meget længe. TROFASTE STAUDEVALMUER
Staudevalmuen, Papaver orientale, er en flerårig valmue, der gror på en tyk pælerod, og i modsætning til de enårige valmuer kommer samme plante igen og igen. Den blomstrer…
