RESTAURANT
På bodega
Jeg har altid drømt om, at en af mine venner skulle åbne en restaurant i mit kvarter, hvor jeg ofte lige kunne svinge forbi til et glas vin eller en hurtig omgang aftensmad. Det er der ikke lige nogen, der har gjort endnu, men nu åbner Madklubben-konglomeratet en ny restaurant på Vesterbro Torv, der lyder som et sted, der har den der uhøjtidelige, hjemlige følelse, jeg godt kan lide. Hos La Bodega, som slog dørene op i marts, er “de simple retter og de gode vine” i højsædet, lover folkene bag restauranten, hvis menukort er inspireret af Sydeuropa. Der er både inden- og udendørsservering, så hvis påskesolen danser bare en lille smule, skal jeg forbi til en drink og lidt snacks på torvet.La Bodega, Vesterbro Torv, København.…