JEG ER OPVOKSET I UKRAINE i tiden omkring Sovjetunionens fald. Begge mine forældre var læger, og jeg følte ikke, at vi manglede noget. Vi sultede ikke. Men det var helt normalt, at der var flere måneder, hvor der ikke var varme, hvor der ikke var vand i vandhanerne, og hvor vi måtte stå i kø med madkuponer i butikkerne. Men fordi vi levede i det, føltes det normalt. Min far tænkte meget på, om vi kunne flytte til et andet land, men det krævede mange penge, og vi talte kun russisk og ukrainsk, fordi vi ikke havde engelsk i skolen dengang. Mine forældre overvejede Canada, hvor vi havde familie, men det endte med Danmark, fordi det var tættere på. Min far begyndte at tage engelsklektioner, hvor han tog mig med,…
