”Man fødes ikke som feminist, man bliver vred.” Sådan indleder Sanne Søndergaard sin nye bog, ”F-ordet”. En pink sværvægter, som hun genremæssigt har svært ved at placere, men som måske kan kaldes en ”aktivistisk, vred og sjov grundbog”.
– Det er i hvert fald ikke en klassisk grundbog uden humor. Men det er en bog, der konfronterer det, jeg kalder kerneproblemet. Jeg synes dæleme, der er skrevet og sagt meget rigtigt om feminismen, men jeg synes hele tiden, vi snakker om alt det uden om problemet. Og jeg vil gerne snakke om selve problemet.
Altså kerneproblemet. Roden, som samtlige ligestillingsproblematikker udspringer fra.
Kerneproblemet, siger hun, er, at ”det feminine” har lavere status end ”det maskuline”. At alt, hvad kvinder bidrager med til økonomien, kunsten, historien, videnskaben, parforholdet og familien, ses…
