1. Fine linjer og rynker
Man siger, at skønhed kommer indefra, og den er god nok. I hvert fald et godt stykke hen ad vejen. Således spiller en række vitaminer og mineraler en rolle for en smuk hud. Tre af dem er selen, E-vitamin og C-vitamin.
Selen er bl.a. med til at bevare hudens elasticitet, og du finder det i bl.a. fuldkorn, æg, fisk, skaldyr og hvidløg, mens E-vitamin og C-vitamin, der forebygger ældning, findes i f.eks. nødder, mælkeprodukter, citrusfrugter, bær, tomater og kartofler.
En anden ting, der også kan spille en rolle for færre synlige rynker, er proteinet kollagen, som du kan få via f.eks. fisk, muslinger, næringsrig fond kogt på ben og kosttilskud.
New Nordic har udviklet en serie under navnet Collagen Filler, der ud over hudplejeprodukter også…