DinVinGuide N. 34

I samarbejde med SpritNyt.com Græsk vin vokser 2021 var et svært år for vinproducenter rundt omkring i Europa, og man regnede med et fald på 13% i EU og hele 25% i Grækenland. Nu er de endelige tal kommet, og til stor overraskelse voksede man med over 8%. I alt høstede man omkring 250 millioner kilo. Heraf var omkring 17% klassificeret (IPG). Væksten skyldes især antallet af nye vinhuse, som er steget, samt ikke mindst bedre kontrol og statistik. En stor del af vinene nydes især af turister, der besøger det populære land. Men også græske vine på lokale druer som assyrtiko og xinomavro skaber stor interesse rundt omkring i verden. Væksten i eksport af vin er da også vokset med over 20% det seneste år. Pinot noir kan nu…

Idet nordlige Italien, lige syd for alperne, finder man Gardasøen og vinområdet Veneto, som også er den provins i Italien, som producerer mest vin. Stilmæssigt spænder Venetos vine over et utroligt bredt spektrum, lige fra de lette Bardolino-vine til de superkraftige amarone-vine. Herudover laves der sprøde hvidvine i Soave. Mest kendt er dog Valpolicella, hvor langt det meste norditalienske vin, vi ser herhjemme, kommer fra. Det er udelukkende rødvine, og typisk er de lavet på corvina-druen tilsat en række andre druer såsom rondinella, corvinone og molinara. Valpolicella, mener man, betyder “dalen med de mange kældre” og hentyder til de over 2.200 små vingårde, som producerer druer. Mest prominent er dog amarone-vinen, som er blevet en af danskernes yndlingsvine. Vinen laves på delvist tørrede druer, men hvor sukkeret gæres ud, og…

Man finder Ribera del Duero lidt nord for Madrid. Her produceres noget af den bedste vin i Spanien. Området er gennemskåret af floden Duero, og de fleste vinmarker ligger i 720-850 meters højde, men de senere år er flere producenter begyndt at plante endnu højere– helt op i 1.100 meters højde. Jordbunden er præget af en løs og sandholdig jord med en stor andel af kalksten. Klimaet er kontinentalt, dog med lidt indflydelse fra Atlanterhavet. Det betyder, at det er meget varmt om sommeren med hård frost om vinteren. Især kan frost om foråret have stor virkning på vinene, og en af grundene til, at man kigger mod de højere beliggende vinmarker, er, at risikoen for frost er mindre end længere nede. Der er generelt stor forskel på temperaturerne mellem…

Vinfremstillingen i Østrig er en gammel, stolt tradition, og den dag i dag er vinproduktion en vigtig del af Østrigs landbrugsproduktion. Det er primært mindre vinbønder med vinmarker på under fem hektarer, som dominerer. Det betyder samtidigt, at produktionen er lille, og selvom der findes mange producenter og vine, er det ikke så tit, vi støder på østrigsk vin i Danmark. Dette skyldes især, at produktionen mange steder er for lille til de danske supermarkeder, og da over 80% af al vin, vi køber, netop er gennem disse, så går det ud over den østrigske vin. Og markedsandelen i Danmark er da også forsvindende lille; men det er synd, for der findes mange spændende vine og ikke mindst mange forskelligheder i vinene. Østrigs vindistrikter ligger i den østlige del af…

Vinelskere og skribenter har de senere år vendt øjet mod vinene fra Etna. Vine, som på mange måder er forskellige fra de vine, man ellers finder i Syditalien. Vine, som af mange sammenlignes med nebbiolo fra Piemonte eller bedre sangiovese fra Toscana. Området er naturligt præget af den vulkanske jord, og vinmarkerne ligger i højder mellem 400 og 1.050 meter over havet, de bedste betingelser for vinproduktion. Vulkanen Etna er Europas største aktive vulkan. Det ser man ved den kraftige røgformation, som skydes ud af bjerget hele tiden samt de mindre rystelser, der fornemmes ofte i byerne omkring vulkanen. Og når man kører rundt i vinmarkerne, er landskabet præget af vinmarker på terrasser samt enorme, gamle lavastrømme, som er bevokset med oliventræer, og som bryder de harmoniske bakker. Og snakker…

Denne gang skal vi se nærmere på den mest kendte og måske værste af alle vinfejl: Vin, der ‘har prop’ eller ‘proppet’ vin. Prop står i gåseøjne, for det er faktisk ikke proppen, der er i sidste ende er den skyldige. De korkpropper, de fleste vinflasker stadig er lukket med, er nemlig kun et medie for stoffer som TCA og TBA, som er ansvarlige for den fæle lugt og smag i de vine, vi siger ‘har prop’. Propsyge vine lugter indelukket, muldet, muggent, som fugtig pap, gammel karklud eller kælder; og frugtsmagen er fladet ud, og vinen virker udtørrende. HOVEDSKURKEN: TCA Naturkork er i sig selv et vidunderligt produkt. Den er elastisk og har en fornuftigt ledningsevne for luft. Derfor har kork været den foretrukne lukningsmetode til vinflasker i århundreder.…