Château Bel-Air, Cadillac Côtes de Bordeaux 2016
THE WINE COMPANY | 95 KR. V/6
Tæt duft, røgede fadtoner, cedertræ, lakrids, chokolade, let floral, solmodne mørke bær. Pænt koncentreret med god, mørk bærfrugt, fast struktur og glimrende bid. Knastør, lidt bitter, tannisk eftersmag, der kalder på mad. Ambitiøs, rigeligt ekstraheret men harmonisk. Har godt af nogle års lagring eller tid i karaffel. 89
Château Cailleteau Bergeron, Blaye Côtes de Bordeaux Prestige 2017
JYSK VIN | 100 KR. V/6
Åben, ekspressiv, let udviklet, animalsk duft, mørke kirsebær, tobak, ceder, krydrede, røgede fadtoner og en snert af eukalyptus. Middel fylde, saftig kirsebærfrugt og syre, der clincher lidt med vanillesødmen fra fadet, relativt bløde tanniner og god friskhed men lidt for slank og smal. Afslutter tørt og kernebittert. Vil gøre sig bedre til mad.…
