For over 50 år siden, i 1973, grundlagde ægteparret, guldsmedene Gerda og Nikolai Monies, smykkebrandet Monies i Danmark, der hurtigt blev kendt og beundret ikke bare i hjemlandet, men også i udlandet for sit modige, ekstravagante og unikke design.
De ofte voluminøse luksussmykker, der er overdådige kunstværker i materialer som træ, horn, ben og guld, har man gennem årene kunnet nyde på både dronninger, supermodeller og danske stjerner.
Også store modemærker som Christian Lacroix, Chanel, Prada og Donna Karan har været blandt firmaets kunder.
Denne sommer skete der markante forandringer i familiefirmaet, idet Nikolai Monies døde den 26. august.
Kort tid forinden havde ægteparret overladt rollen som kreativ direktør til deres ældste søn, Karl Monies, der har været med ind over kollektionerne de seneste år og er uddannet kunster.
KÆMPE…
