Zirkus Nemo kan i år fejre 25-års jubilæum, og det var en meget stolt zirkusdirektør, der kunne åbne teltdugen endnu en gang, da forestillingen nåede til Charlottenlund, nord for København, efter at have rejst land og rige rundt.
Søren Østergaard, 66, måtte dog spare på stemmen, da han mødte BILLED-BLADET, for de mange ugers omrejsende zirkus havde sat sit præg på stemmebåndet.
– Min stemme og regnen er de eneste besværligheder, der har været. Men vi er kommet igennem det hele, og det er helt vidunderligt at være her i København, fortalte Søren Østergaard, der skal turnere rundt med Zirkus Nemo i fem uger mere.
– Når vi er færdige, så skal jeg holde ferie og holde min kæft, griner Søren Østergaard, der ser frem til at holde fri.
–…
