Skuespiller Ellen Hillingsø og hendes far, pensioneret generalløjtnant, Kjeld Hillingsø, har ikke alene medvirket i samtalebogen ”Generalens datter”. De gav den også ekstraordinær gas og var i højt humør, da de skulle fortælle om bogen, forskellen på generationerne, det fælles familieliv og kærligheden og respekten til hinanden. Det skete med humor, latter, sarkasme og spontan fællessang. Det er nemlig en diciplin, der udøves meget i det Hillingsø’ske hjem, hvor der ikke holdes en middag med gæster, uden at der synges.
– Ja, det må folk finde sig i, hvis de vil spise hos os, smiler Birgitta Hillingsø, mens Ellen og Kjeld underholder på scenen, hvor de gav en højlydt og munter forsmag på deres omkring fem timer lange repertoire af frække sange, skillingsviser og irske folkesange. Generalens datter, der snart…