VILD MED DANS
I fredags måtte Pixi og Thomas gå den tunge gang hjem fra dansegulvet, og endnu engang viste programmet sig fra sin uforudsigelige side. Hvad der sker i morgen, er derfor slet ikke til at spå om, men jeg ved dog, at aftenens tema er ”girl power”, hvilket betyder, at de sange, der skal danses til, bliver fremført af stærke kvinder, blandt andre Spice Girls, Aretha Franklin og Beyoncé. Ugens danse er vals, samba, cha-cha-cha eller en ønskedans. Held og lykke til alle de modige og dygtige nydansere.
Fredag kl. 20.00, TV 2
DEN STORE BAGEDYST
For mange år siden, i 80’erne, da jeg var helt ung, arbejdede jeg i en bagerforretning i Korsør, og her var en af de nyeste kager i vores udvalg kajkager. Og vi…
