Prinsesse Stephanie græd glædestårer, fra hun ankom til kirken, og til vielsen sluttede, fortalte nogle af de 200 gæster, der var inviteret med til vielsen af hendes ældste søn, Louis Ducruet, 26, og hans kæreste gennem flere år, franske Marie Chevallier, 26, som blev gift i Monacos majestætiske katedral. Det var også det første kongelige bryllup, der fandt sted i katedralen, siden hans morfar og mormor, fyrst Rainier og Grace Kelly, blev gift samme sted i 1956.
Det to dage lange bryllup tog sin begyndelse fredag, hvor parret blev borgerligt viet på slottet i Monaco. For at gøre dagen endnu mere festlig deltog også parrets halvstore hund, Pancake, som de for nyligt adopterede sammen fra et fransk dyreinternat.
Lørdag fandt det store kirkebryllup sted i den enorme katedral, hvor der…
