Dronning Anne-Marie, 72, og kong Konstantin, 79, nød en sen middag udenfor i den varme græske sommeraften sammen med deres ældste søn, kronprins Pavlos, og deres ældste barnebarn, prinsesse Maria-Olympia. Som så ofte før var turen gået til den lille eksklusive ø, Spetses, som ligger en ganske kort sejltur fra havnebyen Porto Heli, hvor det græske kongepar bor i dag.
Det er kronprins Pavlos, der har lagt de søde familiebilleder af sin datter sammen med bedsteforældrene op på det sociale medie Instagram.
Hele den græske kronprinsfamilie, som foruden kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal også tæller deres fem børn, har netop været på en lang sommerferie rundt i Japan og set og oplevet meget i det fjerne østen.
Efter familieferien i Japan er kronprins Pavlos derefter rejst til Porto Heli i…