Dronning Silvia kunne ikke have ønsket sig en bedre måde at begynde sin fødselsdagsfejring på, da hun blev hyldet af både samarbejdspartnere og sin familie ved et stort seminar på Oscarsteatern i Stockholm.
De 550 gæster, der var inviteret, oplevede ikke bare dronningens mærkesager blive fremhævet oppe på scenen, men også helt særlige og meget kærlige taler fra de kongelige børn til deres mor.
Ifølge Svensk DAMtidning sad en rørt dronning Silvia på første række, da først kronprinsesse Victoria, 41, derefter prins Carl Philip, 39, og til sidst prinsesse Madeleine, 36, gik på talerstolen for at hylde deres mor.
– Kære mor! Vi mennesker får alle en begrænset tid på vores planet, men en del har en kapacitet udover det sædvanlige, og sådan en er du! Du inspirerer så mange,…
