Stjernen fra ”Badehotellet”, skuespilleren Bodil Jørgensen, er en af de kendte, der har pyntet et juletræ til fordel for Ungdommens Røde Kors. Pynten på juletræerne er design, oplevelser m.v., der er sponsoreret af virksomheder og sættes til salg på lauritz.com, der fra den 27. november afholder en online-auktion til fordel for udsatte børn og unge, der holder jul uden for hjemmet.
– Det er det, julen handler om – medmenneskelighed, fastslår Bodil Jørgensen, mens hun hænger en lille tromme op på ”sit” juletræ.
– Jeg elsker ”Badehotellet”, så jeg har valgt det som tema, og jeg pynter mit træ, som jeg forestiller mig, at min figur, Molly, ville pynte juletræ. Molly har gamle ting, hun tager frem til jul. Bordløbere og den slags, og hun pynter træet med ting, som…
