Noget af det bedste, Sverige har at byde på, er prinsesse Estelle, seks år, og hendes lillebror prins Oscar, to år, samt deres forældre, kronprinsesse Victoria, 41, og prins Daniel, 45. Et portræt af netop det kongelige firkløver pryder i kæmpeformat et strategisk udvalgt sted i den internationale Arlanda Lufthavn uden for Stockholm. Det fantastiske familieportræt, som fotografen Linda Broström har taget, afsløredes forleden af lufthavnens direktør ved en højtidelig begivenhed.
Prinsesse Estelle og hendes lillebror prins Oscar stjæler på sødeste vis det meste af billedet. Estelle smiler og ser utroligt sød ud med sit lange hår og fine kjole. Prinsessen, der netop er begyndt i skole i Stockholm, har en virkelig charmerende udstråling, og det ligger altså til familien. For også prins Oscar er nuttet at se på. En…
