Janni Pedersen tog sin 20-årige datter, Nanna, med til Guldtuben i Royal Arena, hvor årets mest populære bloggere, youtubere og influencere fejrede sig selv. Nanna er interesseret i at træde i sin mors fodspor og gå ind i mediebranchen, der i disse år forgrener sig mere og mere på de sociale medier.
– Jeg kan se, at de unge youtubere kan noget med ord og klip, der nærmest er bedre, end hvad mange på TV 2 kan præstere. Min egen datter er vokset op i en tidsalder, hvor det er normalt at kunne, sagde Janni, der har opfordret Nanna til at søge ind som runner eller produktionsassistent, når hun er færdig med at tage sit kørekort.
Selv deltog Janni Pedersen under showet i en morsom, om end lidt voldelig, video,…
