Klokkerne ringede og varslede kirketid i søndags, ligesom den kendte forsvarsadvokat Merethe Stagetorn døde, 75 år gammel, på det plejehjem, hvor hun boede.
– Det var måske meget passende, for min mor var et troende menneske, og der er mange præster i vores bekendtskabskreds, fortæller Merethe Stagetorns datter, Marianne Stagetorn Kolos, der står i spidsen for det berømte konditori, La Glace.
Merethe Stagetorn var gennem en lang karriere som advokat i mediernes søgelys mange gange med de iblandt spektakulære klienter, hun forsvarede i retten.
Konditoriet La Glace kom ind i familiens eje, da Merethe Stage-torn og hendes mand, Ove Stage-torn, købte en ejendom i Københavns indre by, hvor det allerede dengang berømte konditori lå. Sidenhen blev det datteren Marianne, der tog over i konditoriet, mens sønnen, Henrik Stagetorn, blev advokat…