I anledning af sin og kronprins Pavlos’ yngste søn, prins Aristidis-Stavros’ 10-års fødselsdag har kronprinsesse Marie-Chantal af Grækenland, 49, lagt et lagt et sødt billede af fire af sine børn og sin nevø på Instagram. Billedet afslører, at det royale hjem er blevet pyntet med sølvballoner i dagens anledning, og at den lille prins fik tegneserieskurken Thanos’ stålhandske i gave. Med på familieportrættet er Aristidis’ tre søskende, prinsesse Maria-Olympia på knap 22, prins Achileas-Andreas, 17, prins Odysseus-Kimon, 14, og fætteren Tassilo. Til gengæld mangler Marie-Chantals ældste søn, Constantine-Alexios, der til daglig kaldes Tino. Til billedet, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele, har Marie-Chantal skrevet: ”Tillykke med fødselsdagen til mit lille drømmebarn, Aristide. Du fuldender familien, og vi elsker dig højt! Kan næsten ikke tro, at du fylder 10…