Tårerne fik frit løb, og sorgen stod malet i ansigterne på prinsesse Elisabeths nærmeste familie, da de tog afsked med hende fra Lyngby Kirke.
Allerede inde i kirken ved første salme, ”Jeg er træt og går til ro”, trængte tårerne sig på, for den salme hørte til prinsessens yndlingssalmer, fordi hendes forældre, arveprinsesse Caroline-Mathilde og arveprins Knud, altid brugte den som aftenbøn, da hun og hendes brødre, Christian og Ingolf, var børn.
Det nævnte tidligere biskop og kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen efterfølgende i sin smukke tale ved kisten, men det store savn, som prinsesse Elisabeth efterlader hos sine nærmeste, kunne for alvor ses, da rustvognen skulle køre bort.
Da kunne familien ikke holde tårerne tilbage, og prinsesse Elisabeths lillebror, grev Ingolf, lod følelserne få frit løb.
Greven græd hjerteskærende,…