Forleden var jeg til koncert med DR Pigekoret. En helt vidunderlig koncert, der under titlen ”Pigekorets midsommer” slog tonen an til en god sommer for os alle sammen.
På repertoiret var en lang række stemningsfulde sommersange. Både de gode, gamle, som jeg lærte på Helms Skole i Korsør, men også en række nyere fra sangskrivere som Rasmus Seebach og Sebastian.
Fælles for sangene var følelsen af sol, sommer, sand mellem tæerne, bølgeskvulp, grønne trætoppe, gule marker og stjerneklare sommeraftener. Og jeg fik både tårer i øjnene og gåsehud flere gange, fordi jeg blev så rørt og glad over ord og toner, der både bragte min hjerne baglæns til barndommen og forlæns til sommeren, der nærmer sig.
En ting, der slog mig, da jeg hørte sangteksterne under koncerten, er, hvor lidt…