Dronning Margrethe vidste, hvad hun talte om, da hun sluttede sin impulsive tale til åbningen af Danmarks femte nationalpark, Kongernes Nordsjælland, med at sige, ”... der er et yndigt land”.
For dels bor dronningen midt i den nye nationalpark, når hun residerer på Fredensborg Slot, dels har dronningen set snart sagt enhver plet af Danmark, der forleden tog sig ud fra sin smukkeste side. Med høj, strålende sol og varmegrader som på en sommerdag, let brise, blåt vand og grønne skove – alt sammen noget, dronningen oplevede på turen til indvielsen af nationalparken, som foregik i bil, i båd og med hestevogn.
For enden af Fredensborg Slotspark ligger nemlig Bådfarten Esrum Sø, hvor prins Henrik, mens han levede, yndede at kigge forbi og altid var med til sæsonåbningen. Dronningen valgte…
