Her er en lille test: Hvad føler du, når du læser følgende titler? ”Vi skal gå hånd i hånd”, ”Smilende Sussie”, ”Lille sommerfugl”, ”Hvis tårer var guld”, ”Sikke’n fest”, ”To mennesker på en strand” eller ”En lille ring af guld”.
Kan du mærke det? Man bliver glad, ikke? Minderne vælter frem, og man kan nærmest ikke undgå at komme til at nynne lidt.
Det er dét, Dansktop-musikken kan. Den bevæger os, den rammer vores følelser og gør os i godt humør.
Ovenstående liste kunne være meget, meget længere, for i år kan Dansktoppen fejre sit imponerende 50-års jubilæum. Siden 1968, da det hele begyndte, er der hvert år kommet nye, udødelige sange og melodier til, som tilsammen har dannet et farvestrålende bagtæppe til vores alle sammens liv.
Vi vil med…