DR’s fotograf Peter Wath har været med på “Bonderøven” siden de første optagelser i 2007 på Kastanie-gården i Revn på Djursland. Han bevæger sig hjemmevant rundt mellem savværk, køkkenhave, får, gæs, værksteder, æblepresser og meget mere på Kastaniegården. Og det betyder meget for Frank Erichsen, at de to har bygget et godt makkerskab op.
— Det her program er særligt på den måde, at det tager udgangspunkt i en privat ramme herude. Det er kun Peter og mig, der går herude, og Peter er den, der gør, at det føles trygt at lave programmet. Jeg møder aldrig op til gennemsyn i Aarhus. Jeg er tryg ved det materiale, Peter afleverer til redigering. Peter sørger for, at det fremstår opryddet, siger Frank Erichsen til dr.dk, der var med på en optagedag…