Christina Ejsing Mortensen, 38 år, processupporter, Hillerød: ”Hvert år bager jeg sprøde lakridssmåkager med tranebær sammen med min veninde. Det er en god smagskombination, og dejen kan fryses, så den ligger klar i ruller i fryseren. Så er det nemt at tage en rulle, skære den i skiver og bage dem i ovnen.”
Katharina Skriver Møller, 23 år, studerende, Århus: ”For mig starter julen, når duften af vaniljekranse breder sig. Og de skal bages efter min bedstemors opskrift, som giver en lidt grovere konsistens. På den måde er hun stadig en del af julen, selvom hun ikke er blandt os mere.”
Line Hoffgaard, 41 år, bibliotekar og lektør, Svenstrup: ”Hver jul bager jeg min farmors hemmelige opskrift på norske pebernødder. De er godt krydrede, og jeg har aldrig smagt bedre…
