ROMANTISK KRANS I OASIS
Lad oasisringen suge vand i mindst fire timer. Sorter dine blomster i bunker, og lav et skråsnit på dem alle, så de har en passende længde. Vi har brugt: Vinget hindebæger, Limonium sinuatum, lilla hyacinter, lyslilla roser, minikrysantemummer, roset, Echeveria, eukalyptus, lyng, blågran, hortensia og ranunkel. Stik blomster i oasissen fra både yder-og inderside og derefter oppefra. Fortsæt, til hele kransen er dækket af blomster. Brug evt. limpistol til at fæstne Echeveria og et par kogler. Placér kransen på et fad, og stil bloklysene i midten. Husk at give kransen lidt vand dagligt.
TYND HÆNGEKRANS MED MANGE LYS
Form stilke af arkitektens trøst til en krans, Ø ca. 50 cm, og bind den sammen med vindseltråd. Vikl flere lange stilke af arkitektens trøst rundt om kransen,…
